Jeg sidder lige og bliver lidt sentimental, fordi jeg tænker på alle de gode mennesker som har hjulpet mig. Dem skal man huske at værdsætte.
Nu er Martin Thorborg ikke en personlig ven, men jeg beundrer ham, det skal jeg ærligt afsløre. 
Han minder mig faktisk om min bror, i sin personlighed. Og min bror er mit store forbillede her i livet. Han er ikke kendt eller rig, men en utrolig person som jeg ville ønske at alle kendte. Well, jeg kender ham og det er godt for mig.
Jeg havde faktisk tænkt på at skrive et indlæg om de forskellige personlighedstyper indenfor iværksætteri, og hvorfor ens personlighed kan skyde dig til tops, eller sænke dig fuldstændig. Men det indlæg dropper jeg bare, og hopper direkte til sagen om hvorfor jeg tror at Martin, og hans personlighed er så succesfuld.
Martin er en original. Han går ikke på kompromis med hvem han er. Det betyder dog ikke at han ikke vil lære af andre, men han efterligner ikke andre fordi han tror han skal gøre det, for at få succes. Han er sikker på at han er god nok.
Dette kan man se ved at han ikke klæber sig til forskellige grupper af mennesker, men tillader sig selv at være en del af alle grupper. Han er ikke bange for at omgås, eller høre på andre end ham selv. Dette ses ved at han ikke er for fin til at snakke med alle og enhver på Amino. Og han er heller ikke bleg for at rose folk med en helt anden livsstil end ham. Hvis de er cool, så er de cool.
Dette er er der mange andre, som egentlig er længere nede i hierarkiet end ham, som ser sig for fine til . Og også folk som er højere oppe end ham.
Han prøver ikke at forfine sit sprog for at imødekomme andre, og dermed pynte sig med lånte fjer, han er ydmyg med hensyn til de projekter han begiver sig ind i, og har den rette tålmodighed.
Han kan kalde en spade for en spade, uden at være nedladende og han kan komme med en undskyldning, når det er på sin plads. Selv overfor for folk som egentlig, igen, er lavere end ham i det såkaldte hierarki. Dette er ikke fordi han vil beskytte sin ” brand “, og spille den barmhjertige samaritaner, men fordi han ved at vi alle har følelser.
Martin Thorborg er det som man kalder for ” autentisk “. The Real Deal som man ville sige i USA. Dette ved jeg er noget som man prøver at lære folk igennem coaching og uddannelse indenfor personlig udvikling. Hvis der er nogle coaches der vil have et live eksemplar, så burde de ” teste ” Martin, og bruge som ham som rollemodel.
Martin Thorborg er selvfølgelig ikke en Gud, og der findes ret mange som ham. Også min bror som er totalt ukendt. Men jeg ser den slags personlighed i mange slags mennesker med stor iværksættersucces. Uden at kende dem så godt, så minder Martin mig, i personlighed om typer som Richard Branson, Anthony Robbins ( selvom han pga sin profession dog kan virke lidt for hellig nogle gange ), Frank Rasmussen fra Bibob, Don Ø ( selvom han dog har det svært med kritik. Det har Martin ikke ) og Lars Seier Christensen ( Saxo Bank. Han er dog også en tand for arrogant nogle gange, men 100 % original)
Martin har også temperament, som nogle gange løber over med ham ( hvis du spørger mig ), men når man er drevet så hårdt af passion, så er der også en skyggeside. Det bliver dog aldrig rigtig grimt, og han køler hurtigt ned igen.
Hvorfor skriver jeg denne her hyldest ?
Det gør jeg så folk kan se at det ikke er en tilfældighed, at man får succes her i livet. Man kan finde nogen og studere dem, bruge dem som mentorer og selv få succes. Dette har jeg tydeligvis gjort med Martin. Men også med min bror, Anthony Robbins, men også med andre totalt ukendte. Dem burde jeg også skrive indlæg om, men der er ingen der kender dem, og kan følge dem på nettet, så i ville ikke få meget ud af det. De er livets ukendte helte, det har de det godt med og det synes jeg er smukt.
Så min konklusion her er : Vær en original, selv når du bliver lokket med guld og grønne skove for at give slip i din integritet. Originalen vinder på den lange bane, da han ikke bruger energi på unødigt nonsens. Vi er alle super gode som vi er. Vi skal bare lige finde ud af det først.
Der er også andre i iværksættermiljøet, i kunstnermiljøet eller i miljøer for personlig udvikling og coaching som jeg kunne rose til skyerne ( 3 miljøer som jeg følger med i ), men nu er det her en blog for IT Iværksættere, så derfor faldt valget på Martin.
Jeg ved at Martin bliver lidt ” underlig ” over det her indlæg, specielt fordi vi ikke er venner, men også fordi at han ikke ser sig selv som noget specielt. Han er bare lige som dig og mig. Forskellen er , som jeg ser det, at han ikke tror på at han er mindre end andre. Han er ikke nødvendigvis meget bedre, men han er i hvert fald ikke mindre.
Følg Martin, og lyt til hans gode råd. Men hvis du virkelig vil lære noget, så tjek hans personlighed. Det er den der giver ham gode ideer, passion og et super brand. Resten , kommer af sig selv.
Du kan følge Martin og hans videoer her : Martin Thorborg og her er hans store kærlighed : Amino
Til dem af jer som arbejder med søgemaskineoptimering ( seo ) og anden online markedsføring. Så tjek lige hvor mange naturlige stærke links , som han kan tiltrække via hans personlighed. Dette er hvad jeg kalder strategisk seo. Og det kan du læse om i mit forrige blogindlæg her : strategisk seo
Edit : Der vil sikkert være dem som tænker at jeg slikker røv på ham. Men jeg er heldigvis ret ligeglad
. Jeg skal ikke bruge Martin Thorborg til noget, og han skal ikke bruge mig til noget. Dette er et indlæg til jer , som vil noget med jeres liv. Og så er det skrevet, fordi jeg tror på at taknemmelighed, og værdsættelse af andre, er vejen frem. Det er nemt at kritisere, og det gør mange, men folk har det svært med ros. En underlig ting, som jeg håber at kunne ændre lidt på.
loading…
loading…
Godt indlæg, Jimi. Personligt mener jeg også, at Martin Thorborg fortjener al den ros, han kan få.
Han har gjort meget for iværksætteri i Danmark, og han vil utvivlsomt også blive ved, fordi det ligger som dybt i ham – han er jo gennemsyret sympatisk.
loading...
loading...
Præcis
Jeg synes vi er lidt for dårlige til at rose hinanden, men gode til at kritisere. Så den her skal Martin have.
loading...
loading...
Super hyldest.. Martin er en rigtig sympatisk fyr (jeg vil dog tænke to gange før jeg pissede ham af
Martin “Branson” Thorborg keep up the good work.
loading...
loading...
Ja han er god nok ham Martin, også selvom jeg ikke er enig i alt hvad han lukker ud. Vigtigst af alt, så har han en gejst og et gåpåmod, der smitter.
loading...
loading...
Hej Jimi!
Hvor jeg dog synes, det er godt skrevet! – Jeg ville vel nok synes, det var FLOT, hvis nogen skrev sådan et flot indlæg om mig; men hvor VILLE jeg også blive underlig tilpas! – Jeg vil gerne, at MANGE følger mig, og især opsøger min klinik, og jeg gør også ret meget ud af det, tjek evt. både min side og min gruppe på facebook samt jeg har flere hjemmesider, hvor jeg skriver ret mange artikler.
Men jeg er HELT enig med dig i, at Martin Thorborg kan man kun have respekt for, samtidig med de andre personer, du nævner. – Især et med at de er kommet langt og så alligevel ikke er for fine til at tale med hverken høj eller ikke mindst lav!:) Det er ikke ret mange mennesker, der forstår den balance!:)
loading...
loading...
Hej Jimmi,
Du er præcis på samme høje niveau som Martin. Det er utroligt flot, du giver så meget (ros, annerkendelse) til et andet menneske/Martin. Glæden ved at kunne give noget til andre er en stor gave/evne at have som menneske.
Jeg ønsker dig lige så stor succes som Martin.
De bedste hilsner
Hanne Christensen
loading...
loading...
Tak Hanne
Vi er i hvert fald begge 2 klassiske københavnere. Jeg har allerede opnået mit største mål i livet, fred med mig selv. Resten er bare bonus
loading...
loading...
Super indlæg Jimi. Jeg sad en weekend og så samtlige af Thorborgs videoer på youtube og han giver simpelthen lyst til at fortsætte med at arbejde for de drømme man har, og den skal han sgu have ros for.
loading...
loading...